tirsdag den 10. juni 2014

MAX3

Spejlinger?

Igennem ild og vand og vindue
for hinanden og hele verden.

Endelig mødes de ikke.

Lille spejl på væggen dér,
hvor er virkeligheden, nu eller her?









Jordfordindelse

Fortøjringsringe forladt af skibet,
der aldrig vendte hjem.

Cykelhjuls gniden mod brosten af
uformelige ankerpunkter med historiske noter.

Et glasskår skærer sig ind i hendes sjæl
og hælen bløder.






Fri

Fri.

Fri til at være dig selv.

Fri til at finde.




























MAX3 - En lyn-workshop over tre temaer, fundet undervejs i fællesskab (Spejlinger?) og som udfordringer til hinanden (Jordforbindelse/Fri). Spilleregel: max. 3 temaer med max. 3 sætninger og max. 3 billeder.



onsdag den 6. november 2013

B93-AGF

Inden kick-off
Photography meets Poetry var en mørk november-aften taget ud på et iskold og vindblæst Østerbro Stadion for at følge 93'ernes heroiske kamp mod overmagten fra Århus GF i pokaltuneringens 1/8 finale. Tusinde tak til B93's direktør Henrik Engel for venlig interesse i vores projekt og for fribilleterne til kampen!

B93 spillede i hvide bluser - i hvert fald til at starte med. AGF løb op i camouflage-grønt, hvilket var ret smart, fordi bluserne allerede fra start så beskidte ud… Men inden bolden overhovedet blev givet op, kunne man tydeligt se den største forskel mellem de to hold - indstillingen til kampen:


"Vi tror på det…"





"Vi ved det…"















Kampen
23 sekunder - AGF scorer.
Jeg så det ikke
47,20 minutter - AGF scorer.
Jeg fryser


Mål?

Jeg så det ikke!!!

Dårligt nok færdig med at se på pæne ben og lår



Så bliver der stille et nanosekund
Et brøl

Nu er trommerne som bladene i november
Lidt slatne og mørke i det

Dommeren er fra Århus råber én
Øllet smager pludselig lidt af vand





Elefantmanden






















Liv og død i halvlegen
Banen ligger smattet og jordet hen

Medina og Helmig har elsket dig i 100 dage

B93-Elefantmanden kommer vrikkende

Bolddrengene hilser deres venner på tribunen

Stor efterspørgsel på øl, pølser, toiletter

For enden af tunnelen

Spillerne løber på banen igen

Fløjten lyder

Naaaj, bølger det bag mig

Næste gang der er liv her

Er til Kommunalvalget





lørdag den 29. december 2012

Gang i Nyhavn - Billeder fra Skyggesiden

Skyggesiden

Ankeret rejser sig som et fyrtårn
Lige her mødes solsiden og skyggesiden
Her deles vandene
Engle eller dæmoner
Lys eller mørke

Vejen føles længere på denne side
Grå og tung
Overfor frister  ’Sunny Side’, ’Skipperkroen’, ’Havfruen’
Men her er der langt mellem snapsene
En frisør, nyhavnsadvokaterne
Et par enkelte restauranter med navne som ’Gorm’s’ eller ’Gilleleje’
Som om de ønsker sig langt tilbage i tiden
Eller nordpå

Vandet lokker som en ønskebrønd
Tiltrækker ting, ikke penge
Flasker, papir, en hjulkapsel
Plop, ét ønske, plop, to
Det er gratis

På denne side er der pissoir i begge ender
En påmindelse om naturens kræfter indefra
What goes in must come out
Alt kan ske fra Charlottenborg til Sømandshjemmet
Men det gør det ikke
Cykler står i død formation
Et fortov er på vej
Ikke en sjæl at se
Biler haster igennem
Drejer fra før det er for sent
Et opslag på et hegn vender på hovedet
Det er fra Bevaringsafdelingen

Pludselig er der liv ved Liva II
Direktør. Målrettede skridt
Slukker sin smøg
Låser sig ind på sit skib
Låser sig inde på sit skib

Længere henne af gaden forbi broen
Café Optimisten
Håb og fatamorgana strammer i halsen




Spejlinger

LIVA II

Vintage

Perspektiver

Lokkemad til enhver smag

Detaljer

Uden titel

Birdy

Udfordring: Vise - i tekst og foto - et Nyhavn uden turister. Først ca. 10  minutters gang og så fri leg hver for sig. Et kik på koblingerne mellem tekst og foto og så titel på.

torsdag den 29. marts 2012

Café Jorden Rundt


The f-word
”The F-word” og ”Sund”
F… dem der river huse ned
Det værste er at de bli’r ved
Store villaer med balkon, anneks og have
Men det mætter jo ikke entreprenørens mave

F… dem der bygger grimme højhuse
Jeg får lyst til at høre hjerneskal knuse
Så kan der bo 20-30 personer
Og entreprenøren tæller bare sine makroner

F… dem der slagter caféen
Det er sgu den anden hånd, der sku’ ha’ haft skeen
Den bygning er indbegrebet af alt der er sundt
Nu sender kommunen den jorden rundt

F… dem der rør ved mit kvarter
Kan I ikke fatte hvad det er der sker?
I snakker moderne: Det er Østerbros redning
Jeg står tilbage med the F-word og en blå ledning

 Udfordring 2: Vi gav hinanden et ord hver (=The F-word og Sund) som skulle indgå i tekst og foto
- og vi havde 15 minutter til at lave " rim i ord og billeder".



Endelig
Endelig I
Endelig tager de den væk
Hvad sku’ den da også ligge her for
Utzon mig her og … pjat

Lange kærlighedsmøder
På vej hjem fra arbejde
I hver sin retning

Den svage susen fra mit blod
Og fra bilerne derude
Når jeg ser på dig

Endnu en stille fadøl før vi skilles
Så bliver du nødt til at lade bilen stå.
Endelig forsvinder den





Endelig II

Nu sørger de, borgerskabet
Pæne Østerbroere og andet godtfolk

Her har de ammet deres børn
Og fodret dem med Øko-Hip

Krammet deres ægtefæller og elskere
Slikket sol på terrassen i røg og damp
Fra biler og lastvognstog

Læst de rigtige aviser
Og måske ment noget om samfundet
Her er en latte ikke bare kaffe med mælk

Dens endeligt er en stor fejl
Et svigt, et sår som vil bløde

Der er intet som solnedgange
men selv her går solen ned i vest

Udfordring 1: Vi startede på ordet 'Endelig' - og havde 15 minutter.

onsdag den 18. januar 2012

3 centimeter til lukketid

5 hvide lys bliver til
10 i vinduets genskær
3 centimeter til lukketid
At kikke ind i lysene 
Mens en lydløs bus kører forbi
Vide den allerede er væk



Tekst: BS sans frontières Foto: Gerald Maureschat